Bernhard Duhr: Geschichte der Jesuiten in den Lændern deutscher Zunge

Av J. Metzler

Recension av Bernhard Duhrs Geschichte der Jesuiten in den Lændern deutscher Zunge, Vierter Band, Erster bis zweiter Teil. München-Regensburg Verlagsanstalt vorm. G. J. Manz 1928. IX + 515, VI + 606 SS.

I næsten tredive Aar har P. Bernhard Duhr S. J. arbejdet paa »Jesuiternes Historie paa tysk Sprogomraade» og er nu kommet til Ordenens Ophævelse 1773.

I 1907 udkom hos Herder i Freiburg i Br. förste Bind paa 876 Sider, 1913 sammesteds andet Dobbeltbind paa 1490 Sider. Efter Verdenskrigen offentliggjorde Manz i München-Regensburg tredje Bind paa 923 Sider og i Slutningen af 1928 det ovenfor anmeldte Slutbind. Forfatteren skildret heri de tyske Jesuiters Virken i det 18:de Aarhundrede indtil Ordenens Ophrevelse (1701–1773). I förste Del behandler han efter et Overblik over Tidsforholdene og Ordenens Stand i Almindelighed de enkelte Ordensprovinsers, Ordensbuses og Missioners Historie. I Skandinavien tör navnlig tredje Kapitlet S. 100–124 om »de nordiske Missioner» göre Regning paa Interesse, da P. Duhr bl. a. giver et udmærket Overblik over Udviklingen af ! Missionsstationerne i Altona, Frederiksstad, Köbenhavn, Glückstad, Fredericia og Stockholm. Ligeledes giver han S. 379–383 en kort Fremstilling af Kollegium Nordicum i Linz ved Donau. I anden del skildres indgaaende i 15 Kapitler de tyske Jesuiters Indsats. Som i de tidligere Bind imponerer ogsaa nu det vældige Omfang af ydet Arbejde i Skole og Kirke, i Skrifteskolen og paa Prædikestolen, ved Folkemissioner og Eksercitier, ved Skrivebordet og paa Katedret, i Hospitaler og Fængsler, hos Soldaterne og blandt de Fattige, hjemme og i de udenlandske Missioner. Det foreliggende Slutbind var efter Forfatterens Tilstaaelse det vigtigste og vanskeligste: Det vigtigste, fordi han ad historisk Vej maatte afgöre Spörgsmaalet, om Jesuiterne specielt i Landene med tysk Sprog, var blevet deres Idealer utro og havde fortjent deres Undergang; det vanskeligste, fordi det drejede sig om en endnu lidet gennemforsket Tid. Den, der kaster selv et flygtigt Blik paa det ny Bind, har al god Grund til at undre sig over, hvor mesterligt Duhr har löst sin Opgave. Grundig Kildestudium, udmærket Disposition, rolig Saglighed og ubestikkelig Sandhedskærlighed, der ikke stiltiende gaar hen over mindre opbyggelige Enkeltheder, udmærker ogsaa dette Slutbind. Det er ikke for meget sagt, naar man regner Duhrs Jesuiterhistorie til de sidste Aartiers Storværker i historisk Forskning. Den er en uudtömmelig Fundgrube for Kirke-og Kulturhistorikere og forbliver af grundlæggende Betydning for al videre Forskning.