Det apostoliske Vikariat i Danmark 1930

Av Frater Olaf J. Ballin. O. Præm.

Credos danske Redaktør ønsker, at Aarskronikken denne Gang skal komme fra en Provinspen. – Ja, den, der sidder i et lille Ledvogterhus mærker jo nok noget til Livets Gang, først det stille, ringe om ham, men han ser ogsaa Iltoget, der bruser forbi med Bud fra en større Verden; dog føler han godt, at han ikke sidder paa Udkig i Københavns Raadhustaarn: Derfor…!

Er der Fremgang i Vikariatet eller ikke i Antal? Det er umuligt at afgøre! Nye kom til – de bedste fra de andres Rækker; nogle gled vel ud – de ringeste blandt vore. De gode er blevet styrket og bevaret. Sindenes Indstilling i Danmark er sikkert bragt Kirken nærmere. Klippen staar synligere i den almindelige Sandflugt (af den dogmatiske og moralske Opløsning, hvis Navne er Bibelrationalisme og Virvar i sexual Theori og Praxis).

Kirkelivets Borge og Varder er Kirkebygningerne. Nyrejste er indviet: i Helsingør – en statelig gothisk St. Vincents Kirke, i Pindstrup (Aarhus Sogn) et smukt, ægte Missionskapel (St. Michaels), et af de faa rigtig ude paa Landet. Kapeller er aabnet i Kvindeligaens Trørødhus og det nye Assumptionsklosters Rygaard. Men til Gengæld ligger Ordrupshøjs Kompleks øde og ubeboet, for Tiden et trist Torneroseslot i Søvn. Rosenkranskirken er bleven skønt restaureret og dekoreret af den talentfulde Birgitte West. Der er foretaget Grundstensnedlæggelser til Kirker i Dalum og Slagelse.

Til Fremme af det inderlige, gennemkatholske Liv er der holdt flere Retræter. Er det mon ikke Pavens Encyklika herom, der har virket saa godt?

Der var saaledes lukkede Exercitier for unge Piger i Assumptionsklosteret (endnu dengang i Ordrup), ligeledes i Trørødhus (+ katholske Højskoledage) og – saa vidt mig bekendt for første Gang ude i Provinsen i Roskilde samt for Damer i Skævlund Ungdomsmølle ved Horsens og videre for gifte Kvinder i Trørødhus og i Rygaard. For unge Mænd var der Retræte i Vejle, for Spejdere i Ordrup. De unge Mænd er øjensynlig lidt Stifbørn for Tiden i den Henseende. Exercitieforedrag var der for unge Piger og senere for Husmødre i Jesu Hjertes Kirke i København samt endelig for hele Menigheden i Randers.

Der blev afholdt flere store Møder og Fester. Først var der Pavefesterne i København, Aarhus og Vejle med Foredrag og Sang (bl. a. en betydelig Kantate af P. Schindler og B. Husson).

I Jylland var det store Horsensstævne en Begivenhed af dem, der giver nyt Mod og ny Begejstring. 1500 Mennesker var samlet omkring Biskoppen til Levitmesse og Foredrag i Sølyst Park. Stævnets Hovedopgave var Fremmelse og Udbredelse af vor katholske Presse.

Udmærkede Møder og Foredrag er holdt i Højskolen, der ligesom er vaagnet til nyt Liv efter nogen Stilstand – vi mindes især den store Missionsserie – videre i Kvindeligaen, i Studenterforeningen A. C., her med meget aktuelle Diskussioner, i St. Michaels og Katholsk Klub samt i andre Foreninger i Hovedstad og Provins; desværre oftest uden noget Referat i vor Presse – vel som Følge af utidig Beskedenhed.

Ude i Provinsen er man i Aar begyndt eller har taget fat paa ny med Foredragsmøder i Odense, Holbrek og Esbjerg.

Af de traditionelle større religiøse Manifestationer maa nævnes Processionerne i Haderslev og Roskilde, sidstnævnte Sted med efterfølgende Friluftsmøde, samt Valfarten til Haraldssted.

Nye Bannerbærere er kommen til: to nye danske Præster, nemlig Pater Chr. Lønskov S. J. og Pastor Knud Ballin, den sidste blev viet i København. Dertil kommer friske Kræfter i de forskellige Ordenssamfunds Rækker.

Frygten for, at Andreas-Kollegiets Nedlæggelse skulde udtørre Præste- og Ordenskald, har vist sig ubegrundet. Aldrig – tror jeg – har Danmark siden Kirkeforstyrrelsen haft flere unge Klerke og Ordensmænd end nu. Dog savnes vor eneste højere Drenge- og Kostskole bittert.

Paa Deficitlisten maa indskrives Lukningen af St. Josefssøstrenes højere Pigeskoler i Ordrup og Ringsted.

Til Gengæld grundes nye Hospitaler i Holbrek og Fredericia.

Flere har maattet overgive Fanen til yngre Kræfter og er faldet med Ære paa Skansen. Af de fremstaaende maa nævnes: Pater L. Günther S. J., der som Præst, Skolemand og Ungdomsarbejder har betydet umaadelig meget. Ligeledes døde Pastor Ortved, engang Polakkernes store Missionær, sidst Cisterciensernes dygtige Historiker. Alle Andreassognets gamle Medlemmer mindes med Bevægelse Broder Banzer, S. J.’s trofaste Arbejde i det stille gennem et langt Liv. – For vort Menighedsliv og -Arbejde var det et smerteligt Tab, da Arkivar Fr. J. West og Kunstnerinden Frk S. Holten døde i Aar.

Ogsaa Jubilæerne er historiske Mærkedage. Biskop Brems’ 60 Aars Fødselsdag blev fejret bl. a. ved en Landsindsamling, der beløb sig tiI 6,000 Kr. (for gamle Præsters Pensionsfond). Pater Breitung S. J. fejrede 80 Aars Fødselsdag og 60 Aars Ordensjubilæum; P. Breitung er en af de gamle veltjente Ege i vor Mission. Pastor Frederiksen blev 70 Aar, Pater Hoppers kunde holde 25 Aars Præstejubilæum.

Ogsaa vore Institutioner begynder at faa Alderens Patina. St. Mariæ Hospital i Roskilde, Skolen i Esbjerg og St. Elisabeths Hospital (Sundby) fejrede 25 Aars Jubilæum. Den sidste Festdag højtideliggjordes bl. a. ved Afslutningen af Frescodekorationer i Hospitalet udført af Maleren Jais Nielsen.

Blandt Jubilæerne maa ogsaa nævnes 1500 Aars Festerne for Kirkens største Lærer, St. Augustins Død. Pastor H. Messerschmidt holdt Augustinusforelæsninger og Foredrag. – Ved Olavsjubilæet i Nidaros deltog Mgr. Brems og andre Danske.

Tillige blev der holdt Mindefester for den salige Claude de la Colombière S. J. med Triduum i København og Aarhus samt Iignende for de engelske Martyrer.

Nye katholske Bøger er en vigtig Begivenhed i Vikariatets Aarshistorie. Særlig maa i Aar nævnes: 7. og sidste Hæfte (Illustrationerne) af P. Schindlers statelige Værk »Liturgi», Johs. Jørgensens »Fra det ukendte Frankrig» (det katholske, det bedste, la douce France), Konvertitten tidligere Pastor Hedemanns smukke »Paa romersk Klippegrund», Pastor A. D. Brems, O. Præm.s Ungdomsretræte »De evige Sandheder», Wickls »Pinsebetragtninger», en ny Oversættelse og handig Udgave af St. Frans af Sales udødelige »Philothea», Hugh Bensons mesterlige Konvertit- og Klosterroman »Forsagelse» (The Conventionalists), H. Hafstrøms fornøjelige, Iidt kaade »Jyder for Vorherre (der paa en lidt ugenert Maade prøver at løse Opgaven: en morsom katholsk Bog), Historieværkerne »Ved Marterpælen» (om den kanadiske Indianermissions Martyrer), Børnebogen: »Historien om d. h. Elisabeth og W. Lorenzens »De danske Augustinerklostres Bygningshistorie». Hertil kommer den lille spændende, apologetiske »Spøgelset i Præstegaarden» (paa det nye kath. Forlag »Dania») og endelig det stilfulde Hæfte »Julekærten 1930».

»Nordisk Ugeblad for kath. Kristne», der i Aar har skiftet Redaktion, er blevet mere folkeligt, hvad vi Smaafolk i Provinsen ikke har noget imod.

Af katholske Teateropførelser maa fremhæves: Jødeskuespillet »Bag stængede Døre», der nok har givet den udmærkede Israelsmission Vind i Sejlene, og i St. Knuds Skole i København: Cand. Rønnows »Karl den Gode» og paa Tysk »Konradin» af P. Fr. Muckermann S. J. samt i Institut Jeanne d’Arc »Fabiola».

Det synes, som Ungdomsarbejdet især for mandlig Ungdom gaar bedre i flere af Provinsens Menigheder end i Hovedstaden. En særlig Begivenhed var Retræte- og Højskoledagene for unge Mænd i Julen i Vejle. Det er et nyt Forsøg og det lykkedes godt.

I Aarets sidste Maaneder er der kommen Liv i Drøftelsen om nyt Fremstød for Ungdomssagen for unge Mænd i København. De flestes Anskuelser gaar vist i Retning af Arbejde knyttet mere til Menighederne end tiI større fælles Organisationer.

Ungdomsarbejde, men for de alleryngste, er den af Frk. Mygind under store Ofre startede »Sankt Josefs Børnehave» i København.

Som altid beskæftiger vor hellige Kirke Sindene. »Den stille Reformation» gaar sin – om end langsomme – Gang. Der spores f. Eks. Trang til Autoritet og Liturgi, Bøn for de Afdøde o. s. v. – Johs. Jørgensen har talt paa Snoghøj og Askov Højskole om Don Bosco og blev hyldet af dansk Ungdom. Ogsaa andre katholske Talere har haft Lejlighed til at holde Foredrag i ikke katholske Forsamlinger.

Baade St. Ansgar som en – ganske vist mærkelig – Theaterfigur (i et Drama af Forfatteren Emil Bønnelykke) og en dansk Videnskabsmands uheldige Besøg i »La Grande Chartreuse», Artikler om Lourdes, om en nylig stedfunden Excommunikation af en fransk Præst, samt det sædvanlige: Aflad, Klostervæsen, Reformation o. s. v. bragte Drøftelse af katholske Tanker i Dagspressen. Katholsk Presseburau staar Vagt!

En Mindeudstilling af Chresten Skikkilds Kunst genoplivede vemodige Tanker over den talentfulde kirkelige Kunstners altfor tidlige Død.

Pater Küpferle S. J. har ved Foredrag og Skrift førsvaret og forklaret Kirkens Syn paa Biblen.

A. C. var en dejlig Tur i Italien, og danske Børn paa ny i det katholske Holland.

Katholsk Kirkemusik har i Aar præsteret store Ting ved Koncerter og Radioudsendelser. Det er Kirkekorene, der sammen med de ikke katholske Kor, der dyrker gammel katholsk Musik, lærer det danske Folk at holde af denne Side af Kirkens Liv.

Det synes endelig at være gaaet op for mange, hvad »Den evige Tilbedelses Kloster» betyder for os, og hvilken dyb materiel Nød vi til Gengæld der maa afhjælpe.

Med Tanken paa disse Søstres Forbøn for Arbejdet, vel den stærkeste Faktor i Vikariatets Arbejde, vil jeg slutte denne Nyaarsrevy – og atter krybe ind i mit rolige Ledvogterhus. Toget med dets Bulder og Flimren af Lys og Mørke er faret forbi. Alt er igen Stilhed og Forventning!