Edison

Av A. Menzinger S. J.

Det største tekniske Geni, som Verden har set, er kaldt bort. Edisons Liv betød en Berigelse for vort Kultursamfund. Ogsaa en Velsignelse? – Der er to Slags Opfindelser: de, der blot gør menneskelig Arbejdskraft overflødig og kun giver en kvantitativ Forøgelse af Produktionen: – mange Maskiner som f. Eks. en elektrisk Vævestol, en »Gravko», en Motor-Brolæggerjomfru – og de, der giver kvalitativ Forøgelse, anvender Naturkræfterne paa en ny Maade eller ligefrem indfører nye Enerigiformer. Medens de kvantitative Opfindelser tit har vist sig at være til Forbandelse, kan man næppe sige det samme om de kvalitative. De sætter maaske ogsaa en gammeldags Industri med dens Arbejdskræfter ud af Spillet, men til Gengæld aabner de nye Arbejdsfelter, der muligvis beskæftiger flere Arbejdere, end der blev afskediget.

Jeg kender ikke alle Edisons 1500 Patenter, men tror at kunne antage, at de fleste af hans Opfindelser ikke blot betyder et teknisk Fremskridt, men ogsaa en Velsignelse for Menneskeslægten. Selv om Grammofonpladen kan misbruges, har den dog aabnet nye Veje for ægte Kunsts Udbredelse. Ogselv om der gives Mennesker, ovenikøbet Professorer i historisk Medicin, der ikke vil savne den ejendommelige Hygge, en osende Petroleumslampe giver, er vi andre dog enige om, at Livet ikke kan tænkes uden elektrisk Glødelampe.

Men hvor ofte tænker vi paa Edison, naar vi trykker paa Kontakten og glæder os ved Glødelampens Lys? Og tag fysiske Lærebøger – de giver lange, indgaaende Beskrivelser og Teorier om den – uden saa meget som med en Stavelse at nævne Edison. Hvor udtømmende i fysisk Forstand Redegørelsen end er, Edisons Navn behøver ikke at forekomme i den. Det indgaar ikke som fysisk Faktor i Glødelampens Fremstilling og Virkemaade, det forekommer ikke den fysiske Proces som Naturkraft eller Løsning af et teknisk Problem. Der er stadig kun Tale om Glødetraadens Beskaffenhed, Strømforbrug og andre rent fysiske Forhold. Men staar ikke Edisons Aand bagved det hele som det skabende Geni, uden hvilket alt dette ikke var muligt?

Menneskets Naturbetragtning ligner tit hine Fysikbøgers Afsnit om Glødelampen. Der skrives tykke Bøger om Naturen, baade fysiske og biologiske og astronomiske; de er aldeles fortræffelige og behandIer deres Emne med den største faglige Grundighed – men der nævnes ikke med et Ord ham, uden hvem det hele slet ikke var til. Deri ligger i og for sig ikke nogen Bebrejdelse. Det er Gud selv, der paa en Maade har villet det. Han virker i Verden som Causa prima – første Aarsag – d. v. s. han griber ikke umiddelbart ind i Naturens Gang, men virker gennem skabte Kræfter – causæ secundæ – staaende bagved dem som den usynlige Bevæger. Kun i Skabelsen og Miraklet virker Gud umiddelbart ind paa Naturen, enten ved at staa i Spidsen for en Aarsagsrække eller ved at sprænge den et Øjeblik for derved at aabenbare sig som Naturlovenes Herre. Men ellers vil Forskeren altid møde causæ secundæ – skabte, naturlige Aarsager, han vil aldrig staa umiddelbart overfor Gud. Causa prima bliver aldrig Led i en fysisk Formel, den hverken ses i Kikkerten eller i Mikroskopet eller i Reagensglasset – lige saa lidt, som Edison findes ved at slaa en Glødelampe i Stykker og undersøge dens Dele. Goethes Ord: »Ihm ziemt es nicht, die Welt von Aussen zu bewegen», udtrykker en Sandhed, hvis vi blot ikke derved udelukker Miraklet som Gud uværdigt.

Men vi behøver ikke at have været til Stede ved Skabelsen eller Vidne til et Mirakel for at se Gud med Forstandens Øje. Ligesaa sikkert som en virkelig udtømmende Beskrivelse af Glødelampen ikke kan komme udenom Edison som dens Opfinder, vil enhver dybere Naturbetragtning støde paa Gud som Naturens Ophav. Og ligesaa Iidt som Edisons Navn vil skæmme en fysisk Afhandling om Glødelampen, vil det, at nævne Gud, forringe et videnskabeligt Værks Værdi. Fysikeren Max Planck, Kvanteteoriens Grundlægger, fandt i sit Foredrag i Fysisk Forening 9. Oktober 1930 Lejlighed til at nævne Gud uden derved at miste sit videnskabelige Ry. Han staar da ogsaa ved Naturforskningens yderste Grænsepæle, hvor endnu kun en tynd Væg af Elektroner og Atomkerner skiller fra den »første Aarsag». Maaske er der dem, der venter, at ogsaa denne Væg eller Skal snart skal gennembrydes, saa vi staar overfor store Overraskelser. Men det vil gaa her, som det gaar med Erobringen af »det absolute Nulpunkt». Ved Heliums Frysning naaede man 1921 i Leydens berømte Kuldelaboratorium ned til en Temperatur paa -272 Grader. Heliums Kogepunkt ligger ved -271 ½ Grader. Til den halve Grad, der endnu mangler fra Heliums Fortætning til Vædske og til dets Frysning, krævedes der mere mekanisk Energi end til at gaa en Snes af de ovenliggende Grader ned i Temperaturskalaen. Man var 11 Aar om det! Med andre Ord: vi kan kun nærme os det albsolute Nulpunkt asymptotisk (tilnærmelsevis); skønt der kun mangler en Grad endnu, vil Maalet aldrig naas. Paa samme Maade vil det gaa med Atomforskningen. Jo tyndere Skallen bliver, des vanskeligere bliver det at trænge igennem den. Hvert følgende Fremstød vil koste mangfoldige Gange den Anstrængelse, det foregaaende lige saa store Fremstød har kostet. Saaledes bliver Skridtene mindre og mindre; Fysikeren naar aldrig gennem den yderste Skal; han ser aldrig Gud som Resultat af sine Eksperimenter og Beregninger. Det er kun Menneskets metafysiske Øje, der trænger igennem de umiddelbare, skabte Aarsagers Mangfoldighed. Og da spiller det i og for sig ingen Rolle, om der ligger Aarsagsrækker af Millioner af Led mellem os og det absolute, eller om der kun er faa Aarsager tilbage. Dog synes det, at i det sidste Tilfælde vækkes vor metafysiske Trang starkere af Spændingen og Forudanelsen om, hvad der ligger bag det tynde Slør.

Edison var Tekniker, ikke Videnskabsmand. Aandskulturens Forkæmpere er tilbøjelige til at undervurdere Tekniken i Sammenligning med Videnskaben. Og dog har det tekniske Geni, Opfinderen, noget forud for den teoretiske Videnskabsmand. Videnskaben er ordnende, forstaaende, opdagende, forudsigende. Men den beriger i Grunden ikke Tilværelsen med noget nyt. Opfinderen derimod er skabende. Tekniken betyder kvalitativ Nydannelse, den udløser Naturkræfternes bundne Potenser. Resultatet af Opfinderens Anstrængelser er ikke Addition af Materiale til Materiale, men Skabelse af nye Kvaliteter, hidtil ukendte Egenskaber og Ydelser. Saaledes betyder de første Opfindelser, Mennesket gjorde: Ilden, Hjulet, nye Virkninger og Anordninger af Naturkræfterne. Dampmaskinen og Dynamoen giver Mennesket Kæmpekræfter, som han før ikke havde. Uret lægger Tiden under hans Herredømme. Telegraf, Telefon, Radio har ligesom udrustet Menneskeslægten med nye Sanse- og Taleorganer. Af den Art var ogsaa Edisons Opfindelser. Hans Liv var mange Aartiers frugtbare Skaberarbejde.

Gud har ikke givet Jorden til Mennesket som noget færdigt, men som noget, der er fuldt af Udviklingsmuligheder, der skal realiseres i Tidens Løb. Han lader Opfinderen tage Del i sin Skaberkraft ikke ved at fremkalde nyt Stof og Energi af Intet – men ved at vække Naturens slumrende Muligheder. Ligesom Verden ved Kunstnerens Skabelser bliver smukkere, saaledes bliver den ved den tekniske Skabelse rigere og fuldkomnere.

Man beskylder Tekniken for at have virket forfladende, amerikaniserende paa var Kultur og nævner i denne Sammenhæng, at Edison ikke havde meget tilovers for klassisk Dannelse. Fejlen er maaske ikke saa meget Teknikens, som vor egen, idet vi udfra forudfattede Meninger og overfladiske Betragtninger miskender dens Væsen. Dersom man opfatter Tekniken som noget af en Skabelse, vil der være noget ophøjet ved den; og Teknikeren selv vil i sit Arbejde finde et sursum corda, der løfter ham op over de kemiske og fysiske Formler. Edison, der benyttede den sidste Tid, da han var ved Bevidsthed, til i Timevis at beskæftige sig med religiøse Ting, og hvem vor hellige Fader under hans Sygeleje viste den Opmærksomhed, daglig at forhøre sig om hans Tilstand, hørte næppe til de Aander, der bliver tilstøvet af deres Haandtering med Ledningstraad og Reagensglas, men staar for os som en benaadet Skaber – hvad maaske ogsaa hans Landsmænd mente, da de kaldte ham for »Troldmanden fra Orange».