Peterskirkens Kunst

Av Heinr. Roos S. J.

Det fornemme »Tidskrift før Konstvetenskap» (Konsthistoriska Sællskapets Publikation) har optaget to Publikationer af den danske Maler Mogens Kai Nørregaard. Begge Artikler, som forresten er forsynet med pragtfulde Billeder, er ogsaa kommet i Særtryk.

Den første Artikel »Peterspladsen og Peterskirkens Frontvirkning. En Omvurdering» foreslaar den planlagte, men aldrig udførte Lukning af Peterspladsens Kolonnade-Ring. Grunden til den foreslaaede Forandring maa søges i Peterskirkens Frontvirkning: »Peterspladsens ovale Perimeter afgrænser det Omraade, hvorfra Peterskuplens konvekse Omrids alene ses over Façadens Overkant. Udenfor den ovale Perimeter ses Tamburens og Sidekuplernes Omrids over Façaden i Dissonans til denne». Inden for Kolonnade-Ringens »hulede» Inderfront opstaar der derimod en betagende Skønhedsvirkning, der kan sammenlignes med Solens Stigen op over Horisonten: Kuplen ses alene over Faqadens vandrette Afskæring. Efter Nørregaards Mening mangler der i Peterskirkens genialt udspekulerede Totalvirkning endnu et: den fuldstændige Lukning af Kolonnade-Ringen. Først denne »vil skabe den rette Forgaard, saa at Verden var lagt bagved, naar den kommende stod overfor Helligdommen».

Den anden Artikel »Peterskirkens Indre. En Fortolknig» betragter og tyder Peterskirkens Indre fra et kristent Synspunkt. ·Med Rette gør Forfatteren opmærksom paa, at denne Opfattelse ikke er ulogisk. Thi »et Kunstværks Form er betinget af dets aandelige Aarsag» og kan kun forstaas derfra.

Peterskirken er Barokken. Men Barokkens æstetiskee Opdagelse er Himlen med sine skiftende overraskende Lysvirkninger. »Andet er ikke den Hellige Aands Glorie over Apsis i San Pietro end den pludselige Bristen af tykke Skyer for Solens sejrrige Lys.»

Barokkens anden Opdagelse er Bevægelsens Rytmik. Nørregaard ser den barokke Bevægelses Glæde hovedsageligt repræsenteret i Berninis fire monumentale Spiralsøjler, der bærer Pavealtrets Baldakin. Med fin Forstaaelse tyder han disse Søjlers opadstigende Dynamik som en Legemliggørelse af Bønnen, der gradvis løfter os op tif Forklarelse i Gud.

Barokken – Modreformationens Kunst – viser desuden sit religiøse Særpræg i Peterskuplen. Panteons Kuppel, som Bramante oprindeligt havde taget som Model for den projekterede Peterskuppel, bestaar kun af koncentrisk roterende Cirkelbaner om et tomt Centrum. I den nuværende Peterskuppel løber alle Linier mod et fjernt Punkt: den Tre Enige Guds Billede. Modreformationens stærke religiøse Følelse maatte Sprænge den hedenske, i sig selv tilbagevendende Bevægelse, »for at give os Bevægelser ud over sig selv mod det uendeligt fjerne ubevægede Punkt».

Om det rent Arkitektoniske skal her ikke dømmes. Men den kunstfilosofiske og kunsthistoriske Tolkning i begge Publikationer er værd at lægge Mærke til. Forfatteren har et ualmindelig skarpt Øje for Sammenhængen mellem Modreformationens Religiøsitet og Barokkens Kunststil. Man maa søge længe, før man i skandinavisk Litteratur finder en lignende Vurdering af Barokkens Væsen. Nørregaards Publikationer falder i Traad med de videnskabelige Arbejder (især i Tyskland), der tilsigter en ny Forstaaelse af Barokkens geniale Storhed.

Nørregaards korte Antydninger om Modsætningen mellem den kristne og den hedenske Kunstopfattelse gemmer en hel Kunstfilosofi i sig. Hans Opdagelse af Spiralsøjlernes opadstigende Bevægelse som Symbol for Bønnen er en rammende Intuition. Om den danske Kunsthistoriker ved, at allerede Tomas af Akvin kendte den samme Tydning?*) Man kan kun glæde sig over Nørregaards Publikationer. Med fuld Føje vil man underskrive det svenske Tidsskrifts Sætning: »Den mycket personligt hållna uppsatsen har synts redaktionen innehålla ett vetenskapligt uppslag, vært att bringas till de fackintresserades kænnedom». Det er glædeligt, at Nørregaards ldeer ogsaa er blevet tilgængelige for et større Publikum ved italiensk, fransk og tysk oversættelse i L’Illustratione Vaticana (15. Nov. 1931 og 10. Marts 1932).

*) Summa Theologica IIa IIae, qu. 180. art. 6. Tomas taler her i Tilknytning til Ps.-Dionysius om Bønnen. Han skelner i Bønnen en tredobbelt Bevægelse: den kredsende, lige og spiralformige. Tomas tilkender den menneskelige Sjæl den spiralformige Bevægelse, fordi den ved Hjælp af de aabenbarede Sandheder arbejder sig op til et Liv efter Guds Vilje.