Salget af den Katholske Bog

Av H. D. T. Kiærulff

Ved de jyske Katholikers Horsens-Stævne i denne Maaned med den Katholske Presse som Forhandlingsgenstand, vil man forhaabentlig ikke lægge Skyl paa Pressens vanskelige Arbejdskaar, men fremlægge de Tal, som ubarmhjertigt blotter den forbavsende ringe Læselyst, der kendetegner vore Menigheder. Som et Supplement hertil kan jeg anföre nogle Tal paa Salget af vor betydeligste Forfatters Böger i det sidste Tiaar.

Gyldendals Forlag, der udgiver alle Johannes Jörgensens Arbejder, har i Aarene 1920 til 1929 (incl.) udgivet 14 Böger fra »Alvernerbjerget» til »Don Bosco» i Oplag fra 1500 Eks. (f. Eks. »Af Oliventræets Frugt») til 4000 Eks. (f. Eks. »Jorsalafærd»), ialt af de 14 Böger 38000 Eksemplarer. I de samme ti Aar er der ialt af disse Böger solgt 19534 Eks. (det halve Oplag), deraf dog 1341 först efter Prisnedsættelse. I Udgivelsesaaret solgtes fra 56% af Oplaget (i Tilfældet »Isblomster») ned til 23% (»Don Bosco»). I Löbet af 5 til 6 Aar er man, naar det ikke gælde Digtsamlinger, naaet ned til, at Bogen praktisk talt ikke sælges længere. (Digtsamlinger vedbliver en længre Tid at blive solgt, antagelig som Festgaver.)

Naar et Forlag ikke opnaar större Resultater ved at udgive en katholsk Forfatter (jeg vilde önske, man kendte Forlagets Fortjenste paa de 14 Böger), og sikkert er i Stand til saa nogenlunde at beregne, hvor stor en Part af de af hver Bog gennemsnitligt solgte Eks. (knap 1400), der er köbt af katholiker, samt gör sig klart, at denne katholske Forfatter er i stand til ogsaa at intressere en ikke-katholsk Bogköber-Kreds, men at de fleste andre Katholiker i alt væsentligt maa nöjes med at skrive for deres egne – hvilken Chance har da vor Literatur?

Ökonomisk maa det være trist at være katholsk Skribent i Danmark, men selv om dette rörer mig mindre, fordi ogsaa andre trofaste Arbejder i Vingaarden er ilde lönnet af Mammon (for naar Gud ikke vil, at vi ogsaa tjener Mammon, vil Mammon ganske afgjort lige saa lidt, at vi tjener Gud), og fordi en Sumfundsorden, hvor Lönningerne svarede til Arbejdets ideelle Værdi, hverken er en tænkelig eller önskelig Orden, saa er alligevel – for den katholske Sag – den katholske Forfatters ublide Kaar en ængstende Fare. Der er jo saa faa, som vil nöjes med den Lön, et Arbejde, selv et apostolisk, bærer i sig selv.

Jeg vil regne med, at maaske 2–300 danske Katholiker köber en Bog af Johannes Jörgensen, ikke flere. Jeg vil regne med, at 5000 havde Raad til det, ikke færre. Jeg vil lyse med min Lygte efter den Mand, som finder Midlet til, at blot 200 av os köber blot de katholske Böger, som ærligt er deres Pris værd.