Av Robert Groteclaes S. J.
Recension av Kardinal Ildefons Schuster O. S. B.:s Liber sacramentorum. Geschichtliche und liturgische Studien über des römische Messbuch. Übersetzt von P. Richard Bauersfeld O. S. B. Pustet. Regensburg.
Blandt de mange gode Bøger, som den nye Sans for Kirkens gamle Liturgi i de senere Ar har frembragt, indtager ovennævnte Bog en Hædersplads. Det kan allerede et Blik paa Forfatterens Navn give os en Anelse om. Det er jo ingen ringere end Benediktinerkardinalen, som har været Abbed i St. Paul i Rom, før han blev Kardinal Rattis, den nuværende Paves, Efterfølger paa Ærkesædet i Milano. Værket, der er udkommet paa italiensk, er allerede blevet oversat paa fransk, engelsk og tysk. Bogen minder om Guéranger’s »année liturgique», men byder dog paa saa mange historiske og dogmatiske Forklaringer, paa saa mange Tanker om den Liturgiske Text, at den, som Oversætteren siger, maa anses for en Berigelse af den liturgiske Litteratur.
Kardinalen kalder sin Bog for historiske og liturgiske Studier over Messebogen, og hans Maal er, »at lade fromme og ivrige Sjæle, især mine Medbrødre i Præstestanden, tage Del i de Troens og Kærlighedens Følelser, som Herren lod mig finde i den daglige Betragtning af den romerske Messebog». Jeg vilde ikke skrive en Bog for lærde, men heller ikke blot en Opbyggelsesbog. Kardinalen vælger den gamle Titel: Liber sacramentorum. Her har altsaa Ordet »sacrarnentum» endnu en mere almindelig Betydning og betegner især Messeofret. Den gamle »liber sacramentorum», Hemmelighedernes Bog, indeholdt jo det, som nu findes i Missale, Pontifikale og Rituale. »Liber sacramentorum» betyder altsaa her ikke saa meget »Sakramenternes Bog» som »Messebog», skønt Kardinalen ikke har glemt, kort at forklare Sakramenternes Liturgi, hvis inderlige Forbindelse med Messeofret han stærkt fremhæver.
Hele Værket omfatter 9 Bind. I. Bind indeholder mere almindelige Studier over Liturgien f. E. over Stationsfesterne, Jomfruernes og Ægtefolkenes Vielser, over »Liturgien paa Evighedens Tærskel d. v. s. over Liturgien ved den hellige Salvelse, ved Begravelsen o. s. v. Lignende Studier findes i de følgende Bind som Indledning til de gode Forklaringer af de enkelte Messer f. E. Studier over de faste Dele i Messen, over Fastetidens Liturgi, Martyrfester, Paaskeceremonier, over Marias Plads i Liturgien o. s. v. 2.–5. Bind forklarer Kirkeaarets Fester (proprium de tempore), 6.–9. Bind indeholder Helgenfesterne (proprium sanctorum). Af den tyske Oversættelse er der udkommen 7 Bind. Sproget er meget smukt og let forstaaeligt.
I det værdifulde Værk er Dogma og Historie, Kunst og Liturgi, Askese og Hagiografi forenet til en vidunderlig fin Harmoni, og Forfatteren er ikke en kold Kritiker, men en troende og lærd Discipel af den hellige Benediktus, der med fintfølende Ærbørdighed i Messebogens gamle Bønner, Sange og Læsninger »føler Hjerteslaget af alle de Generationer af Martyrer, fromme Lærere og Helgener, der meget mere har levet deres Liv efter disse Bønner end tænkt og udtalt dem», som Kardinalen siger. Han kalder den romerske Messebog for »den kirkelige Litteraturs mest ophøjede og mest betydningsfulde Værk, det sandfærdige Spejlbillede af kirkens Liv, den hellige Sang, til hvis Fuldendelse Himmel og Jord har virket sammen».
Enhver, der er interesseret i katolsk Gudstjenste og Liturgi, vil læse dette Værk med stor aandelig Berigelse. Det historiske og dogmatiske Stof fremføres nemlig paa en saa let og interessant Maade, at man ikke mere mærker det uhyre Arbejde, der staar bagved de krystalklare Sætninger. Men det smukkeste ved Værket er ikke dets videnskabelige Side, men det er det dybe Fromhedsliv, der vokser op som en Blomst, som suger al sin Kraft og Ynde fra den historiske og dogmatiske Jordbund, fra Guds hellige Ord og Kirkens Lære, fra Kirkefædrenes herlige Udtalelser og det kristne Folks gamle Sange og Bønner. Vi maa beundre den fine Sans for de hensvundne Tider og hensovede Slægter, hvormed Forfatteren forstaar at levendegøre de forskellige Tiders Glæder og Trængsler, og paa denne Baggrund skildrer han saa Messebønnernes Oprindelse. Saaledes giver Kardinalen os et overvældende Indtrykk af »corpus Christi mysticum», Kristi hemmelighedsfulde Legeme, hvis Lemmer alle Katolikker er.