Katolicismen i Danmark 1931

Av Robert Groteclaes S. J.

Ofte blev jeg spurgt i Udlandet: »Gaar det fremad med Katolicismen i Danmark?» Hvad skal man svare, naar man vil være ærlig? Man kan svare: »1850 fandtes der næppe 1000 Katolikker i Danmark, nu er vi næsten 25000. 1850 havde vi 3 udenlandske Præster, nu arbejder her en Snes Præster, der er født i Danmark». Men har vi ogsaa haft Fremgang i Aaret 1931? Gaar det frem eller tilbage? Mit Svar kan kun være en kort Oversigt over de i det ydre mest fremtrædende Kendsgerninger.

Den kirkelige Statistik for 1930/ 31 viser en Tilvækst af 404 Katolikker; deres Antal er 24933. Der kom 167 nye Konvertitter til, (iFjor 162); da vi havde 165 Begravelser og 551 Daabshandlinger, skulde Statistikken vise en Fremgang af 553 Katolikker, men den regner kun med en Forøgelse af 404, hvor er de 149? udvandrede?, frafaldne?, døde – uden at have faaet en kirkelig Begravelse? Daabens Statistik viser følgende Tal: 1930/31: 551, 1929/30: 602, 1928/29: 608, 1927/28: 717. Hvem kan blive fri for Alvorstanker, naar han ser disse tavse Tal? Paa den anden Side en Tilvækst af 404 Katolikker! Gaar det frem eller tilbage?…

I Aaret 1931 blev to Kirker indviet, i Slagelse og Dalum, to nye Kapeller fik vi, i Hvidovre og i Sundby. Siden 1922 aabnedes der i alt 8 Kirker og 15 Kapeller. Flere Præster kom til Vikariatet, deriblandt en Dansker (P. Lønskov S. J.); andre Præster forlod Landet, to for at grundlægge en katolsk Station paa Færøerne. To af vore Præster døde: Monsignore Helmke, forhenværende Provikar, døde i Tyskland, efter i mange Aar at have arbejdet her i Vikariatet. Første Juledag døde vor Provikar Pastor Desnos, Josefssøstrenes gejstlige Leder. Med oprigtig Taknemlighed husker vi disse to reelle Præsteskikkelser. Andre forbereder sig til at arbejde i det danske Vikariat: En Dansker blev viet til Diakon, ikke færre end tre unge Mænd begyndte de forberedende Studier til Præstevielsen.

Af de mange Jubilæer, Aaret 1931 bragte, skal fremhæves: Ephesus Jubilæum, som i København blev fejret ved en stemningsfuld Gudsmoderfest, ved hvilken det katolske Israelsgilde opførte et smukt Festspil, »Alle Slægter», digtet af H. D. T. Kiærulff i Dagens Anledning. 800 Aarsdagen for den hellige Knud Lavards Martyrium fejredes blandt andet ved en Valfart til Haraldssteds Ruiner. Blandt Festtalerne var ogsaa Digteren Johannes Jørgensen, som var kommen langvejsfra for at dyrke denne elskværdige Ungdomshelgen. Foruden Danmarks katolske Biskop deltog ogsaa Ærkebiskop Felice Guerra i denne katolske Fest. P. A. Menzinger komponerede en Jubilæumsmesse til Ære for den danske Martyr; det var vist for første Gang, at en dansk Messe blev trykt.

Kirken i Aarhus fejrede 50 Aars Jubilæum, Josefsskolen ved Sakramentskirken i København 25 Aars Jubilæum; Helsingør fejrede den afholdte P. Flynns 25 Aars Præstejubilæum. Ogsaa den hl. Elisabeths 700 Aars Dødsdag blev fejret paa en Maade, der maatte glæde denne Karitas-Helgeninde.

Den hjælpende uselviske Kærligheds Gerninger, den katolske Karitas, skal ikke glemmes, naar man vil danne sig et Billede af Katolicismen: Det var jo en ægte katolsk Tanke, der inspirerede en Josefssøster til at digte et gribende Festspil om St. Elisabeth; det var en katolsk Tanke, der fik Eleverne paa Jeanne d’Arc’s Institut til tre Gange at spille det saa glimrende, at de høstede megen Ros og en smuk Pengesum til Fordel for fattige Børn; det havde jo været deres Maal. Ogsaa Spejderne har vist et ægte katolsk Sindelag ved at arrangere en Festaften til Fordel for Søstrene i Allerslev. Hvem kan huske de mange Basarer og lignende katolske Foranstaltninger, hvor mange Katolikker ofrede Tid og Arbejde eller viste deres Gavmildhed for at hjælpe andre. Hedvigssøstrene aabnede et Børnehjem i Sundby. Et Hospital blev indrettet i Holbæk; det blev overtaget af Elisabethinersøstre, en ny Orden, der nu træder ind i den store Skare af katolske Søstre, der prædiker Katolicismen ved deres Kærlighedsgerninger.

De lukkede Eksercitiers og Missionernes Antal var større end i Fjor; her nævnes kun Missionsugerne i Københavns Rosenkranskirke og i Pindstrup. Ogsaa Foreningernes Liv blomstrede: Ved St. Ansgars Kirke i København blev der stiftet en ny Kongregation for Mænd og unge Mænd og i Odense en Ungdomsforening. Flere Præster foretog en Del Foredragsrejser gennem Provinsen. Af de smukke Kristi-Legems-Processioner skal i Aar kun fremhæves den store Procession gennem Raderslevs Gader og den i Pindstrup, hvor det var for første Gang at man fejrede Kristi-Legems-Fest paa denne Maade.

Ogsaa Udlandets Katolicisme fik vi et forfriskende Pust af: Vi hørte den franske Dominikanerpater Leseur; den fremragende belgiske Prædikant P. Hénusse S. J. holdt tre Foredragsuger for mange opmærksomme Tilhørere; ligeledes talte den østrigske Professor Dr. Ude paa Borups Højskole.

Men især den 12. Februar 1931 var en Mærkedag i Katolicismens Historie. For os faa Katolikker i Danmark betød Pavens første Radiotale til hele Verden mere end en inderlig Glæde over at høre vor hellige Faders egen Stemme og hans bevægede Ord, vi følte os mere end ellers eet med de 350 Millioner Katolikker i vor Verdenskirke. Og vi havde den store Glæde, at ogsaa Danmarks Radiofonistation og Pressen viste sig forstaaende for denne verdenshistoriske Begivenhed. Her maa ogsaa Sakramentskirkens Kor nævnes, der flere Gange i Aarets Løb sang i Radio.

Katolsk Kunst og Litteratur blev ogsaa beriget af Aaret 1931: Af de nye katolske Bøger skal her kun nævnes: Johannes Jørgensens »Som en Kærte» og »Efterslæt», Oluf Ellings fine Bog »Tanker i Johannes Jørgensens Skrifter», Peter Schindlers »Vesterledens Munkevæsen» I. Bind, H. D. T. Kiærulffs »Alle Slægter». Af Oversættelserne nævner jeg kun H. Bensons »Trods Pinebænk og Galge», Lisbeth Burgers »Mødre», Gabriel Miros »Skikkelser paa Jesu Vej», Paula Groggers »Stenporten», to Bind af Wickls Betragtninger og Johner-Bruhn »Gregoriansk Koral». Foruden ovennævnte Kunstwerker (Jubilæumsmessen, Gudsmoders Festspil) finder vi endnu følgende: Et smukt Hautreliefbillede »Børnevennen» af Windfeldt-Schmidt i St. Knuds-Skole København, ligeledes bemærkedes i den Frie Udstilling en Statue af Knud Lavard, en Buste af Pius XI. o. a. af samme Kunstner. Jetmars »Himmelens Dronning» saas paa samme Udstilling; Susanne Saabye fuldendte en Statue »den gode Hyrde», Birgitte Wests Kunstværker fandt megen Anerkendelse paa Charlottenborg-Udstilling. Randers har faaet en smuk Korsvej.

Denne korte Oversigt maa nødvendigvis forbigaa meget godt, der skete i 1931, men jeg trøster mig med Jesu Ord »Faderen, som ser i Løndom, vil gengælde det». Og hvem kunde danne sig et rigtigt Billede af København, naar han staar paa Frederiksbergs Bakke og kun ser de høje Taarne? Mon ikke en fattig katolsk Moder, der opdrager en halv Snes Børn, i Guds Øjne betyder mere for Katolicismen i Danmark end mangt og meget, som er nævnt i denne Kronik.