Middelalderens Kultur i ny Belysning

Av Albert Teddy Buster

Den amerikanske Forfatter James Valsh (New York) bruger i sin Bedømmelse af Middelalderens Viden og Kunst en Maalestok, som man hidtil ikke har tænkt paa, men som fører til ret bemærkelseværdige Resultater.

Det var Middelalderen, der, som bekendt, opfandt Universiteterne for os. Men hvor mange ved, at der omkring 1300 var der langt flere Studenter i Forhold til Folkemængden, end der nu er ved vore Universiteter i Forhold til vor Befolkning. I England var der en otte Tusinde Studenter ved Universiteterne Oxford og Cambridge, skønt hele Englands Befolkning dengang var mindre end tre Milloner. Studenterne var altsaa 1/4 % af Befolkningen, mendens de i 1925 i Danmark kun udgjorde 1/7 %.

De store herlige Domkirker blev bygget i, hvad vi vilde kalde smaa Byer henved fem til tyve Tusinde Indbyggere. Paa en eller anden Maade var det lykkedes Middelalderens Bygherrer i deres nærmeste Omgivelser at finde de faglærte Arbejdere, der krævedes til Udførelsen af alle de vidunderlige Ting, der hørte til en Domkirke. Da man byggede det nye Folkebibliotek i New York og vilde lægge sidste Haand paa Træskærerarbejdet paa et af Lofterne, maatte man hente Arbej dere fra Belgien. Middelalderens »Landsbysnedkere» snittede selv Gudshusets herlige Stolerader og udførte det fineste Træskærerarbejde. Landsbyens »Grovsmed» brugte sine Armes Kraft og sine Fingres Nemme og sit Hovedes Kløgt ti at lave ikke blot de prægtigste Gitre af Jern, men ogsaa de nydeligste Laase og Bolte og Hængsler og Nøgler. Glasmalerierne blev ikke importeret fra München eller Paris, men enhver lille By skabte selv sit eget Behov, og dog er disse Glasmalerier Kunstværker, som vi endnu den Dag i Dag ser paa ikke blot med Beundring, men ogsaa med Misundelse. Det mest fuldendte Stenhuggerarbejde blev udført paa samme Maade. Klokkerne blev støbt i hver sin By og naaede allerede dengang den Form og den Tone, som man har søgt at fastholde indtil vore Dage. Kvindeligt Haandarbejde var det fineste, Kunsthaandværkets Historie overhovedet kender. Mr. Pierpont Morgan betalte 60,000 Dollars for Korkaaben fra Ascoll, som var syet i et lille Nonnekloster i Italien i det trettende Aarhundrede. Sagkyndige anser denne Korkaabe for det fineste Stykke Naalearbejde, som nogensinde er blevet syet.

Middelalderens liturgiske Bøger til Brug ved Altret og i Koret er, ganske bortset fra de uovertræffelige, prentede Skrifttegn, de smukkeste Eksemplarer af Bogbinderarbejde, som Verden har set; man skulde tro, at disse Bøger var udgaaet fra mægtige Forlagsfirmaer med Verdensforbindelser; men ogsaa de er blevet til i Klostre, i smaa Byer, under Forhold, som vi Nutidsmennesker vilde anse for ganske utilstrækkelige til at kunne frembringe noget stort.

I Middelalderen var det ikke den hensynsløse Konkurrence, der drev Værket, men Kærligheden til Runsten og Helligdomen. Paa dette Omraade i det mindste har den rnørke Middelalder naaet et Ideal af almindelig Dannelse og Aandsfinhed, som vor Tid ganske mangler.

Philadelphia, Pa.